Peder Madsens Gang

Indgangen til Peder Madsen Gang omkring 1840

Voldene i 1850’erne skulle rives ned. Grunden var, der skulle skabes lys og luft i de små gader. Der manglede renhed. De respektable københavnere syntes ikke om de små, mørke og skumle gyder. Den værste af dem alle var Peder Madsens Gang. Peder Madsens Gang blev betragtet som, ”Brændpunkter for Smitstof og tjene som Oplagssteder for Fattigdom og Elendighed.” Citat fra Flinch’s skrivelse. Dog bliver Peder Madsens Gang gjort lidt værre end den var, da den lå lige ved siden af det flotte Kongens Nytorv. Som sagt skulle voldene rives ned i 1850’erne, men allerede i 1840’erne lå de først planer for nedrivningen klar, men det var først i 1872 nedrivningen starter. Kommunen modtog mange forslag for, hvem der skulle stå for projektet. Det var men det blev det nyoprettede Kjøbenhavnske Byggeselskab med bankdirektør C. F. Tietgen som direktør, der fik opgaven.
Det gik stærkt da bryggeriet først kom i gang, allerede i midten af 1870’erne var opbygningen færdig. Skumle og mørke Peder Madsens Gang var væk og nye og lyse Ny Østergade havde set dagens lys.

 - Rasmus



Ny Østergade som den er i dag.

Kilde: Hjeddinge mejeri kontrakt

Kilde: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/kontrakt-for-hjedding-andelsmejeri-1882/


Hjedding Andelsmejeri blev grundlagt i 1882 i Vestjylland og betegnes som Danmarks første andelsmejeri. Inden andelsmejeriets fremkomst blev mejeriprodukter enten forarbejdet hjemme eller på et fællesmejeri, der opkøbte mælken fra leverandørerne, men under dårlige betingelser for landmændene.


Kontrakten for Hjedding andelsmejeri fastlagde nogle regler for mejeriprodukternes kvalitet samt sikrede vilkårene for landmændene. Kontrakten blev udgivet i ”Mælketidene” i 1902.

Vi bruger kilden som en beretning, der fortæller os, hvordan kontrakten er med til at sikre bedre vilkår for landmændene. Kontrakten vedtager, at leverandørerne skal levere frisk, ren og uforfalsket mælk til de tider, der angives af bestyrelsen. Leverandørerne er samtidig forpligtet til at levere al den mælk, deres køer giver. Dog med undtagelse af hvad der bruges i husstanden. Hvis leverandørerne lever op til disse krav, får de også selv gavn af det. Alle leverandørerne sikres samme pris pr. kande mælk uanset mængden af mælk. Alle leverandørerne sikres også stemmelighed, dvs. alle leverandører har en stemme uanset antallet af køer.  Derudover modtager leverandørerne daglig tilbagelevering af mejeriprodukter i forhold til den mælkemængde, de har leveret. Udbyttet ved salg heraf deles mellem leverandørerne enten månedligt eller årligt.

Kontrakten var især en fordel for de små landbrug, eftersom de fik et stort udbytte og var ligestillede med de større landbrug. Samtidig havde de små mejerier også gavn af denne kontrakt, idet de nu var flere om at dele udgifterne samt arbejdskraften. De skabte dermed et fællesskab, der gjorde, at den enkelte landmand fik flere penge.[1]

---

[1] Kilde: Kontrakt for Hjedding andelsmejeri 1882

Om andelsbevægelsen

Generelt

Andelsbevægelsen blev oprettet i 1866, det er i hvert fald dette årstal man sætter som fødselsår, da Thisted arbejderforening blev oprette her og det var den første i Danmark. Andelsbevægelsen er en fællesbetegnelse for de forskellige danske økonomiske foreninger. deres formål er at ordne deres medlemmers forbrug eller produktion, eller gøre deres fælles økonomiske interesser større på den rigtige og mest interessante måde. Betegnelsen andelsbevægelsen omfatter traditionelt andelsvirksomheder inden for landbrug, fiskeri, gartneri mv., bl.a. andelsmejerier og -slagterier.
Det at en bonde havde en andel i f.eks. et mejeri gjorde at han var sikker på at kunne sælge sin mælk til dem og de så skulle tage imod det.

Sådan opstod andelsbevægelsen

Det danske landbrug var afhængige af verdensmarkedet, det startede med England, men bredte sig hurtigt til Europa og resten af verden. Omkring 1870 stoppede kornsalgsperioden og Danmark kom i krise, da der pludselig var flere lande i verden som dyrkede landbruget og eksporterede til verdenslandene. Derudover udviklede industrialiseringen sig og der kom flere og flere fabrikker og flere folk flyttede til byerne. Denne industrialisering forbedrede transportvejene indenfor skibs- og jernbanetransport, især i USA og Rusland som nu truede Danmarks eksporthandel, da de kunne tilbyde billigere og mere kvalitetsbevidst korn. Da dette blev en kriseperiode som ramte bønderne måtte man omlægge landbruget, så der blev lagt vægt på andre ting end korn. Landbruget blev omlagt på den måde at man gik fra vegetabilske til animalske produkter, altså mæl, æg, kød osv. Nu kunne Danmark komme med i kampen om verdenseksporten igen. Bl.a. fik de produceret billigere smør end England, hvilket gav en god udvikling for Danmark. Denne store omlægning af produktionen var stærkt med til at danne andelsbevægelsen. Bønderne var ikke længere selvstændige, men samarbejdede side og side. Andelsbevægelsen dannede nu andelsslagterier og andelsmejerier. Hygiejnen fik nu en højere standard da man bl.a. opfandt centrifugen og fik ny viden omkring pasteurisering af fødevarerne. Dette var altså begyndelsen på et nyt stort gennembrud i Danmark.    

Generelt om industrialiseringen (herunder en tidslinje)

Industrialiseringen i Danmark foregik  i perioden 1840 til 1910.
Kendetegnet ved denne periode er at virksomhederne begynder at bruge maskiner til at forøge produktiviteten, og elektrificeringen breder sig også over Danmark.
Ved industrialisering forstås det som en overgang til anvendelse af damp, gas, olie, elektricitet som kraftkilder. Rumligt indebar denne overgang, at virksomhedernes fremstillinger blev frigjort fra deres tidligere bindinger til vind og vejr, og således kunne produktionen lægges, hvor man ønskede.
Fra 1830-1870 indgår Danmark i kornsalgsperioden. Der kom stor efterspørgsel på dansk korn i udlandet og den danske eksport steg. Dette førte til dansk økonomiudvikling, udvikling i videnskab og teknologisk udvikling.
I 1870 slutter de gode danske tider indefor kornsalg og det danske landbrug ender i en stor krise. Der skete derfor en omlægning i det danskelandbruget fra vegatibilske til animalske produkter.  

Der skete nu en vandring fra land til by og byerne voksede. og danmark fik en arbejderklasse.

Den videnskabelige udvikling indenfor fødevare ( Pasteurisering og centrifugen)

Pasteur:

Hvorfor undersøgte han det?

Omkring midten af 1850’erne var der stor uenighed omkring forløbet under gæringsprocesser. Der var stor tilslutning til teorien ’selvavl’, som går ud på, at gærcellerne via deres død fremmer gæringsprocessen. Denne teori modsætter sig vores nuværende viden om gæringsprocesser, da vi nu ved, at gærcellerne er årsagen til gæringsprocesserne og ikke bare fremmer den. 

Pasteur modsatte sig netop denne teori om selvavl og ville derfor undersøge, hvorledes processerne ellers kunne forløbe.

Hvad fandt han ud af?

Pasteur opdagede følgende:

- At gæring forårsages af mikroskopiske organismer.

- At forrådnelse også forårsages af mikroskopiske organismer, og at uden dem ville produktet kunne holde længere.

- At bakterier kan adskilles efter overlevelsesevne i henholdsvis anaerobe og aerobe forhold.

 - At man kunne forlænge holdbarheden af fødevarer uden at spolerer smagen eller næringsværdien ved at opvarme varen i en kort stund, som ville dræbe mikroorganismer. (Pasteurisering)

Hvordan fandt han ud af det?

Der var mange forsøg undervejs for at opnå Pasteurs mest kendte opfindelse – pasteurisering:

- Omkring midten af 1850’erne var der stor uenighed omkring forløbet under gæringsprocesser.

- I 1857 lykkedes det Pasteur at illustrere, hvordan mælkesyregæring forårsages af gærceller i et forsøg med en stavformet plante, der blev tilsat en sukkeropløsning med ammoniak.

     Dette forsøg påviste at gæring KRÆVER mikroskopiske livsformer.

- I 1860’erne fortsatte han med at undersøge dette. I denne periode udførte han flere forsøg for at afvise teorien om selvavl fuldstændig. Forsøgene blev opstillet således at der blev anvendt svanekolber. Disse bestod af en glaskolbe, der var forbundet med et bøjet glasrør, hvor i der placeredes en næringsvæske. Herefter opvarmedes forsøget til kogning, således at der løb vanddamp gennem glasrøret i nogle minutter. Det viste sig, at næringsvæsken i sådanne sterile omgivelser ikke gik i præmatur forrådnelse og kunne forblive steril og ensartet i længere tid. Dette forsøg bekræftede at forrådnelse i fødevare forårsages af mikroskopiske organismer, og at desto mere afstand der var mellem disse organismer og ens produkt, desto længere ville produktet forblive sterilt og holdbart. Se hans forsøg:

Under sine andre forsøg påviste Pasteur også, at bakterier kan adskilles i de, som er aktive, hvis der er ilt tilstede og de, som kun fungerer under iltfrie forhold.

- I 1865 påviste Pasteur den teknik, som senere ville gå hen og blive bredt anvendt og opkaldt efter ham. Pasteur illustrerede, hvordan man var i stand til at forlænge holdbarheden af fødevare uden at spolere smagen eller næringsværdien ved at opvarme produktet i en bestemt tid. Typisk ville dette være 80 grader i få sekunder, 70 grader i 15 sekunder eller ca. 65 grader i omkring en halv time.

Hvordan gavnede det samfundet?

Pasteurs arbejde gavnede samfundet ikke blot med pasteuriserings metoden, men også med den viden der gjorde, at man ville begynde at lægge mere fokus på hygiejne.  Pasteur opdagede nemlig, at mikroorganismer færdes frit, og at de er årsagen til forrådnelse. Med sine forsøg omkring dette konkluderede han, at fraværet af disse mikroorganismer gavner varens holdbarhed og andre faktorer. På grund af denne idé begyndte man at være mere opmærksom på renlighed under behandlingen af produkter og tog metoden, pasteurisering, i brug. Endvidere begyndte man at stille krav til renlighed under behandlingen af varer – se Hjeddinge mejeri kontrakten.

Hvordan gavner det samfundet i dag?

I dag er det decideret ulovligt at sælge mælk i Danmark, som ikke er pasteuriseret. Altså benyttes Pasteurs metode stadig med små modifikationer.

Endvidere har vi benyttet hans nyfundne viden omkring mikroorganismer i flere forskellige omfang, eks. i den medicinske verden: Vores viden omkring mikroorganismer i forbindelse med smittesyge.


Centrifugen:
Kommer snart