Den videnskabelige udvikling indenfor fødevare ( Pasteurisering og centrifugen)

Pasteur:

Hvorfor undersøgte han det?

Omkring midten af 1850’erne var der stor uenighed omkring forløbet under gæringsprocesser. Der var stor tilslutning til teorien ’selvavl’, som går ud på, at gærcellerne via deres død fremmer gæringsprocessen. Denne teori modsætter sig vores nuværende viden om gæringsprocesser, da vi nu ved, at gærcellerne er årsagen til gæringsprocesserne og ikke bare fremmer den. 

Pasteur modsatte sig netop denne teori om selvavl og ville derfor undersøge, hvorledes processerne ellers kunne forløbe.

Hvad fandt han ud af?

Pasteur opdagede følgende:

- At gæring forårsages af mikroskopiske organismer.

- At forrådnelse også forårsages af mikroskopiske organismer, og at uden dem ville produktet kunne holde længere.

- At bakterier kan adskilles efter overlevelsesevne i henholdsvis anaerobe og aerobe forhold.

 - At man kunne forlænge holdbarheden af fødevarer uden at spolerer smagen eller næringsværdien ved at opvarme varen i en kort stund, som ville dræbe mikroorganismer. (Pasteurisering)

Hvordan fandt han ud af det?

Der var mange forsøg undervejs for at opnå Pasteurs mest kendte opfindelse – pasteurisering:

- Omkring midten af 1850’erne var der stor uenighed omkring forløbet under gæringsprocesser.

- I 1857 lykkedes det Pasteur at illustrere, hvordan mælkesyregæring forårsages af gærceller i et forsøg med en stavformet plante, der blev tilsat en sukkeropløsning med ammoniak.

     Dette forsøg påviste at gæring KRÆVER mikroskopiske livsformer.

- I 1860’erne fortsatte han med at undersøge dette. I denne periode udførte han flere forsøg for at afvise teorien om selvavl fuldstændig. Forsøgene blev opstillet således at der blev anvendt svanekolber. Disse bestod af en glaskolbe, der var forbundet med et bøjet glasrør, hvor i der placeredes en næringsvæske. Herefter opvarmedes forsøget til kogning, således at der løb vanddamp gennem glasrøret i nogle minutter. Det viste sig, at næringsvæsken i sådanne sterile omgivelser ikke gik i præmatur forrådnelse og kunne forblive steril og ensartet i længere tid. Dette forsøg bekræftede at forrådnelse i fødevare forårsages af mikroskopiske organismer, og at desto mere afstand der var mellem disse organismer og ens produkt, desto længere ville produktet forblive sterilt og holdbart. Se hans forsøg:

Under sine andre forsøg påviste Pasteur også, at bakterier kan adskilles i de, som er aktive, hvis der er ilt tilstede og de, som kun fungerer under iltfrie forhold.

- I 1865 påviste Pasteur den teknik, som senere ville gå hen og blive bredt anvendt og opkaldt efter ham. Pasteur illustrerede, hvordan man var i stand til at forlænge holdbarheden af fødevare uden at spolere smagen eller næringsværdien ved at opvarme produktet i en bestemt tid. Typisk ville dette være 80 grader i få sekunder, 70 grader i 15 sekunder eller ca. 65 grader i omkring en halv time.

Hvordan gavnede det samfundet?

Pasteurs arbejde gavnede samfundet ikke blot med pasteuriserings metoden, men også med den viden der gjorde, at man ville begynde at lægge mere fokus på hygiejne.  Pasteur opdagede nemlig, at mikroorganismer færdes frit, og at de er årsagen til forrådnelse. Med sine forsøg omkring dette konkluderede han, at fraværet af disse mikroorganismer gavner varens holdbarhed og andre faktorer. På grund af denne idé begyndte man at være mere opmærksom på renlighed under behandlingen af produkter og tog metoden, pasteurisering, i brug. Endvidere begyndte man at stille krav til renlighed under behandlingen af varer – se Hjeddinge mejeri kontrakten.

Hvordan gavner det samfundet i dag?

I dag er det decideret ulovligt at sælge mælk i Danmark, som ikke er pasteuriseret. Altså benyttes Pasteurs metode stadig med små modifikationer.

Endvidere har vi benyttet hans nyfundne viden omkring mikroorganismer i flere forskellige omfang, eks. i den medicinske verden: Vores viden omkring mikroorganismer i forbindelse med smittesyge.


Centrifugen:
Kommer snart