Generelt om industrialiseringen (herunder en tidslinje)

Industrialiseringen i Danmark foregik  i perioden 1840 til 1910.
Kendetegnet ved denne periode er at virksomhederne begynder at bruge maskiner til at forøge produktiviteten, og elektrificeringen breder sig også over Danmark.
Ved industrialisering forstås det som en overgang til anvendelse af damp, gas, olie, elektricitet som kraftkilder. Rumligt indebar denne overgang, at virksomhedernes fremstillinger blev frigjort fra deres tidligere bindinger til vind og vejr, og således kunne produktionen lægges, hvor man ønskede.
Fra 1830-1870 indgår Danmark i kornsalgsperioden. Der kom stor efterspørgsel på dansk korn i udlandet og den danske eksport steg. Dette førte til dansk økonomiudvikling, udvikling i videnskab og teknologisk udvikling.
I 1870 slutter de gode danske tider indefor kornsalg og det danske landbrug ender i en stor krise. Der skete derfor en omlægning i det danskelandbruget fra vegatibilske til animalske produkter.  

Der skete nu en vandring fra land til by og byerne voksede. og danmark fik en arbejderklasse.